Bislev

Tre sejre og to nederlag til AIF

ARENTSMINDE:DGI's Limfjordsturnering i petanque afvikles for fuld kraft, og AIF's fem hold har spillet i ugens løb. Det resulterede i tre vundne kampe og to nederlag. AIF 2 bestående af Anne-Grethe og Niels Jørn Søborg, Harry Jensen og Svend Poulsen spillede ude mod Vedsted. AIF-holdet vandt kampen og fører fortsat puljen. AIF 1 med Marna Foersom, Karen Hollesen, Ellen Jensen og Bendt Christiansen har hjemme mødt Aggersund og vandt. Dette hold fører ligeledes deres pulje. AIF 3 med Jonna Andersen, Erna Jensen samt Louise og John Holmenlund vandt hjemme over Tranum 3. Med sejren fører dette AIF-hold også deres pulje. AIF 4 har været på besøg i Bislev og måtte køre hjem efter et nederlag. Endelig har AIF 5 været i Hellum for at spille. Opgøret sluttede med et nederlag.