Tre skoler fik kniven i Thy

Skjoldborg, Hundborg og Vorupør skoler skal lukkes, hvis det står til byrådet i Thisted.

Står det til et næsten enigt byråd, skal skolerne i Skjoldborg, Hundborg og Vorupør under kniven og skæres ned til undervisningssteder for 0-3. klasse. Det skete for næsen af 200 fremmødte forældre. Dermed undgår Stagstrup Skole knivens skarpe sving og beholder 0-7. klasse. Mens beslutningen om Spor 10’s flytning til Thisted blev lagt på is. Samtlige politikere sørgede dog for at understrege, at tirsdags aftens beslutning ikke er endelig og at alle har mulighed for at komme med indvendinger i de kommende otte ugers høringsrunde.