Brønderslev

Tre skud mod døgnboks

SALTUM:Mandag aften klokken 23.57 blev affyret tre skud mod døgnboksen i Sparekassen Hvetbo i Tinghøjgade i Saltum. Nordjyllands Politi i Brønderslev er interesseret i at høre fra folk, der har set eller hørt noget mistænkeligt. - Vi tror, at personerne har forsøgt at skyde låsen i stykker, siger leder af politistationen i Brønderslev, Henrik Poulsen. Det har personerne ikke haft held til. Politiet mener, at skuddene er affyret med et jagtgevær.