Tre spidskandidater til pris

KRITIKERPRISEN:To digtsamlinger er blandt kandidaterne, når Litteraturkritikernes lav uddeler Kritikerprisen for 2008. Bestyrelsen har nomineret Klaus Høecks digtsamling "Palimpsest" og Ursula Andkjær Olsens "Havet er en scene". Den tredje spidskandidat er Lars Frosts roman "Ubevidst rødgang". Overrækkelsen foregår hos Kunststyrelsen i København 5. marts, og foruden hæderen følger der 60.000 kontante kroner med.