Færdselsforseelser

Tre spritbilister på tre timer

Der var gevinst, da politiet var på gaden natten mellem fredag og lørdag.

På mindre end tre timer blev tre kvinder i og omkring Aabybro sigtet for kørsel i spirituspåvirket stand. Arkivfoto

På mindre end tre timer blev tre kvinder i og omkring Aabybro sigtet for kørsel i spirituspåvirket stand. Arkivfoto

En kvinde fra 1977 blev på Vestergade i Aabybro sigtet for spritkørsel. Hun fik lov til at aflevere en blodprøve til ordensmagten, inden hun blev løsladt, fortæller vicepolitikommissær Gerner Kannegaard, Nærpoliti Jammerbugt i Pandrup. Senere blev en kvinde født i 1992 sigtet for kørsel i spirituspåvirket stand på Omfartsvejen ved Aabybro. Den sidste sigtede var en kvinde fra 1986, der kørte ad Vestergade. - Alle tre kvinder kommer fra lokalområdet, oplyser Gerner Kannegaard.