Tre taget med ulovlige stoffer

AALBORG: Tre gange i løbet af et par timer torsdag aften beslaglagde Aalborg Politis uropatrulje ulovlige stoffer på åben gade. Først gjaldt det ved 20.45-tiden en 23-årig mand fra Hobro-egnen, der i Maren Turis Gade blev fundet i besiddelse af 4,5 gram hash. Fem kvarter senere blev en 27-årig mand fra midtbyen afsløret med 6,3 gram hash på sig i Jyllandsgade tæt på politigården. Og ved 23.30-tiden kom turen til endnu en mand, som på Mølndalsvej i Nørresundby blev taget med syv gram amfetamin. -nok