Tre talenter nomineret til Thy Awards

Motorsport, ridesport og squash er de sportsgrene, som de tre nominerede lokale idrætstalenter 2017 dyrker

Malthe Jakobsen - nomineret til prisen som årets talent. Arkivfoto
12. januar 2018 14:41

THY-HANNÆS: Til Thy Awards 2018 2. februar er der blandt andet en pris til årets talent 2017, og nu har Thisted Kommune meddelt hvilke tre, som er nomineret: Malthe Jakobsen, Thy Motorsport, Klara Møller, Thy Squash og Louise Sowinski, Nordthy Rideklub.

I indstillingerne står der blandt andet:

Malthe Jakobsen er kun 14 år og har fejet sine nærmeste konkurrenter af banen inden for motorsport-kategorien "karting". Han sikrede sig i august 2017 titlen som Danmarksmester 2017 i gokart klassen OK Junior. Efter en meget vellykket karting sæson i 2017 har Malthe Jacobsen en ambition om et sæde i Dansk Formel 4 i 2018. Udover at være nomineret til "Årets Talent" i Thisted Kommune er han også nomineret til Årets Kartingkører 2017.

Klara Møller har vundet U17-DM og er et produkt af en lang årrække med talentudvikling på højeste niveau i Thy Squash. Klara Møller er nomineret til "årets talent" betydelig anden spillestil end den typiske U17-spiller og hun er en teknisk betonet spiller, som spås en stor fremtid inden for sin sport.

20-årige Louise Sowinski fra Nordthy Rideklub er trods sin unge alder en erfaren rytter, og hun har vundet en lang række titler. Senest i september 2017 vandt Louise Sowinski for anden gang DM for fuldblodsarabere i spring på hesten Lynet. Allerede som 3-årig deltog Louise Sowinski i sit første ridestævne og er nomineret til "Årets talent" på baggrund af de flotte resultater, progression og vedholdend i en sport, der nærmere kan betegnes som en livsstil end en interesse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...