Tre teams til tænderne

Byggeri af hovedklinik i gang

EMNER 1. december 2002 07:00

HJØRRING: I fremtiden skal personalet i den kommunale tandpleje komme til brugerne. Børne- og undervisningsudvalget anbefaler, at man går i gang med teamtandpleje, hvor ét team kan dække såvel forebyggelse som behandling på flere klinikker. Den nye beslutning betyder, at klinikken i Tårs kan fortsætte som behandlingsklinik. Her skal man blot dele personale med brugerne ved klinikken i Bagterp. På den måde undgår kommunen at skulle bygge et nyt lokale ved Bagterpskolen. Det er planen, at tre teams skal dække arbejdet på kommunens seks klinikker. Kommunen skal spare 384.000 kr. fra næste års budget og frem. Det er vedtaget, at det skal ske ved en centralisering af behandlingerne. Der skal bygges en ny hovedklinik ved Muldbjergskolen til 3,8 mio. kr., og udvalget har netop besluttet at sætte byggeriet i gang først i det nye år, så den kan tages i brug til skoleårets begyndelse næste år. Det har dog været nødvendigt at ændre lidt i dispositionsforslaget for at kunne klare byggeriet indenfor det beløb, der er afsat på investeringsplanen. jb

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...