Tre ud af fire fejrer advent

Himmerlændinge fejrer advent i stor stil. De tænder lys i adventskransen, drikker gløgg og pynter op, viser en adventsundersøgelse blandt medlemmerne af NORDJYSKE Mediers elektroniske borgerpaneler. 290 himmerlændige har deltaget i undersøgelsen. Læs alle kommentarer her

Bente Lembo
May-Britt Andersen, Ø. Hornum, som er medlem af Rebilds Røst, tænder første lys i kransen. FOTO: MICHAEL BYGBALLE
EMNER 1. december 2007 19:02

Du er én blandt mange, hvis du føste søndag i advent tænder lys i en adventskrans. Himmerlændinge fejrer nemlig advent i stor stil. Vi har spurgt NORDJYSKE Mediers tre borgerpaneler Fjordens Røst, Rebilds Røst og Røsten fra Vest, om de markerer første søndag i advent. Tre ud af fire medlemmer af de web-panelerne svarer ja. Selv blandt den fjerdedel, der svarer nej, er der tilsyneladende en del, der holder af en pæn adventskrans. Kransen er i øvrigt den gennemgående tradition rundt omkring i de små hjem, men der er mange andre bud på, hvordan julens komme bør markeres. Nogen giver gaver til børnene. Andre samles med familien til en god middag, gløgg og/eller æbleskiver. I nogle hjem bliver lyskæderne fundet frem og hængt op. Andre be-søger kirkegården og lægger gran på slægtninges gravsteder. Her på siderne kan du få et indblik i himmerlændingenes adventstraditioner. 290 medlemmer af de tre paneler har svaret på spørgsmålet: "Fejrer du første søndag i advent?". 211 svarede ja, 74 nej og 5 ved ikke.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...