Tre udstillere hos AC Farver

Kunst 1. august 2007 06:00

MALERIER: Fra i dag udstiller tre malere med tilknytning til internetgalleriet Gallery Fryd hos AC Farver i Østergade 61. De tre malere er Preben Frydkjær, Michael Christensen og Inge Lindhard Pedersen. Preben Frydkjær er manden bag Galleri Fryd, som findes på adressen: www.gallerifryd.dk Her kan man kigge på malerier af blandt andre Preben Frydkjær og andre. Han har malet og tegnet siden barndommen. Først med oliefarver, men siden med akryl, hvis karakter passer bedre til hans temperament. Han begyndte for alvor at male igen i 2004 og har siden udstillet adskillige steder. Inge Lindhard Pedersen har malet i seks år – mest akryl. Michael Christensen er fra Skagen og er stærkt inspireret af lyset fra sin berømte hjemby. Udstilling hos AC Farver går frem til 30. september. Der er gratis adgang.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...