Tre unge kunstnere udstiller i Gøgsig’s Pakhus

René Robsøe er blandt weekendens tre udstiller i pakhuset - de tre har alle gået på kunstlinien på Østhimmerlands Ungdomsskole.PRIVATFOTO

René Robsøe er blandt weekendens tre udstiller i pakhuset - de tre har alle gået på kunstlinien på Østhimmerlands Ungdomsskole.PRIVATFOTO

SINDAL:- Kom med et åbent sind eller med fordomme, du får en fed oplevelse under alle omstændigheder! Sådan lyder det fra René Robsøe, der i weekenden sammen med to andre unge kunstnere udstiller i Gøgsig’s Pakhus i Sindal. Sammen med Rasmus Taagaard (maleri) og Camilla Hansen (maleri glas/keramik) udstiller han lørdag fra kl. 13 - 17 og søndag fra 11 - 15 i pakhuset. De tre unge kunstnere mødte hinanden for et år siden på Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum, hvor de gik på Kunstlinien. - Vi delte den samme interesse for at male og være kreative. Selv har jeg malet i mange år, men året på efterskolen med den professionelt udøvende kunstner, udviklede mine kunstneriske evner meget, fortæller René Robsøe, der nu er flyttet tilbage til Hjørring. - Derfor er jeg meget imod, at man vil lukke 10. klasse. ”Fjumreår på efterskole” er et udtryk, som ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Vi oplevede en modning – både menneskeligt, uddannelsesmæssigt og kunstnerisk, lyder det fra René Robsøe.