Tre vigtige point til HI

Hjørring 2. september 2002 08:00

Fodbold, jyllandsserien Hjørrring IF - Nors 3-2 (2-1) Mål: 1-0 Lars Linde, 2-0 Mads Peter Olsen, 2-1 Bent Sørensen, 3-1 Mads Peter Olsen, 3-2 Torben Kjær. HJØRRING: - Det var en kamp, vi skulle vinde. Vi fik afstand til Hjørring Frem, og da det også ser ud til, at Herning KFUM er begyndt at vinde kampe, kunne vi ikke tåle at tabe til Nors, sagde Hjørring-træner Peter Jacobsen. Hjørring IF skulle have afgjort kampen i første halvleg, hvor man brændte mange chancer. Hjørring kom foran 1-0 efter tre minutter, da et langskud fra Lars Linde ramte en Nors-spiller og snød målmanden. Det blev 2-0 efter 20 minutter, da Mads Peter Olesen headede Jacob Sands oplæg i nettet. Inden pausen fik Nors reduceret til 1-2, men fire minutter efter pausen scorede Mads Peter Olesen til 3-1, da han flugtede en tilfældig bold, der faldt ned for fødderne af ham, i nettet. Først et par minutter før tid, fik gæsterne reduceret til 3-2. -niss

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...