Svendborg

Treårig død efter påkørsel

SVENDBORG:En treårig dreng, der søndag eftermiddag løb ud foran en bil i Svendborg, er død af sine kvæstelser. Det oplyser Fyns Politi i Svendborg til Fyens Stiftstidende. Den treårige dreng stod med sine forældre på fortovet, da han løb ud foran en ung mandlig bilist, der var på vej for at aflevere pizza. Selv om forældrene forsøgte at holde drengen tilbage, vristede han sig fri og løb ud på vejen, hvor han blev kørt over./ritzau/