Tredje alder på første klasse

Bine Madsen
Den nye generation af ældre er stærke både helbredsmæssigt og økonomisk. Og de ved, hvad de vil have. De vil have det bedste ud af livet - og de kræver en ordentlig service. Foto: Jens Panduro/Polfoto
Ældreforhold 23. august 2007 06:00

Da 200 ældre i efteråret demonstrerede på Rådhuspladsen i Århus mod lukningen af tre lokalcentre, var det selvfølgelig først og fremmest udtryk for en helt konkret frustration over politikernes prioriteringer. Men det er næppe sidste gang, at en rådhusplads bliver fyldt med grå hår og rynker i protest mod de livsvilkår, vi byder vores ældre. Tværtimod tyder alt på, at vi ligeså godt kan vænne os til en ny generation af ældre, der er parat til at kæmpe for at få, hvad de mener, de fortjener. Og som i det hele taget kommer til at fylde meget mere i billedet. Som livsnydere på restaurantbesøg, i teatret og på eksotiske rejser. Som storforbrugere med masser af penge og masser af mod på at bruge dem. Som aktive borgere, der kræver en ordentlig service. Ikke mindst i sundheds- og plejesektoren. Der vil stadig være mennesker, der forlader arbejdsmarkedet med nedslidte kroppe og en skrøbelig økonomi, hvor folkepensionen er den primære indtægtskilde. Men mange flere end tidligere forventer, at arbejdslivet bliver afløst af den 3. alder på 1. klasse. Vant til muligheder Det er ikke uden grund, at de mennesker, der i disse år forlader arbejdsmarkedet, kan bryste sig af at tilhøre den såkaldte medvindsgeneration. De er vokset op med stigende forbrug, lav arbejdsløshed og en helt andet selvopfattelse end generationerne før dem. - De er jo vokset op med et væld af muligheder. Uddannelsesniveauet har også ændret sig, og det giver en anden tilgang til livet: At man vil have noget ud af det, men at livet også er noget, man selv kan og skal gribe fat i, siger socialrådgiver og sundhedskonsulent i Ældresagen, Käte Larsen og fortsætter: - Man er slet ikke nøjsom på samme måde som mange af de ældre, vi ser i dag. De er virkelig pæne og ydmyge og har været alt for nemme at afvise. Det er ikke tilfældet med den nye generation af ældre. Og de nye ældre har da heller ikke grund til at sidde tungt på pengekassen. For der er langt ned til bunden. Til dels på grund af en rigtig pæn privat pensionsopsparing. Ifølge tal fra Danica Pension er de private pensionsudbetalinger i løbet af 10 år vokset med næsten 60 procent, og det hæver selvfølgelig levestandarden. Forbrug - mere forbrug Samtidig var høj inflation og store rentefradrag for år tilbage med til at sikre pengene til at købe fast ejendom. Det benyttede mange sig af, og i dag bor mere end 70 procent af de, der er over 60 år, i en eller form for ejerbolig. Så der er som regel også masser af friværdi at trække på, når forbruget skal finansieres, og den 3. alder forsødes. Er du søn eller datter af et par “pluspensionister”, skal du næppe inkludere arven fra dine forældre i din langsigtede finansielle strategi. For alle odds taler for, at du slet ikke kommer til at arve særligt meget. Eller som cheføkonom hos Danica Pension, Jens Christian Nielsen, udtrykker det: - Indstillingen blandt de ældre er meget anderledes end tidligere, og der er en klar tendens til, at man hellere vil investere sine penge i drømme end i arven til sine børn. Den gode nyhed er, at mange inviterer ungerne med på de eksotiske rejser til andre kontinenter, som så småt er ved at overtrumfe de traditionelle ture til Europas storbyer. Laos har erstattet London. Trekking i fjerne bjergegne har erstattet traveture i storbylarm. For den nye generation af ældre har for længst erfaret, at hele verden er inden for rækkevidde. Og nu har de tid - og penge - til at gå på opdagelse i den. Det er altså især rejsebranchen, der nyder godt af de ældres ændrede forbrugsvaner. Men også den hjemlige restaurations- og underholdningsbranche har fået sig et nyt hold kernekunder. De seneste 10 år er forbruget hos pensionister og efterlønsmodtagere steget med 50 procent, og pengene bliver ud over rejser brugt på luksusgoder som smykker, restaurantbesøg og ikke mindst underholdning og forkælelse i form af alt lige fra wellnessweekender til hyppige ture i teatret. - De føler jo, at de med god ret er blevet opdraget til, at “nu er der fri, venner”. Så skal der nydes, og det fortjener vi, siger livsstilsekspert Christine Feldthaus. Krav om kvalitet Mens rejsebureauer og restauranterne kan gnide sig i hænderne ved udsigten til en velhavende kundegruppe, så er der andre, der må indstille sig på, at “pluspensionisterne” også bringer udfordringer med sig. For den offentlige sektor bliver det et møde med en generation, der er vant til og vil blive ved med at stille krav og debattere. Hvor de ældre måske hidtil ofte har affundet sig med travle læger, nullermænd på sygehusene og frostmad fra hjemmeplejen, er det ikke den servicestandard, den kommende generation vil stille sig tilfreds med. Den vil ganske enkelt ikke finde sig i det nuværende niveau. - Vi taler om mennesker, der har kæmpet mod stråforkortere i OTA Solgryn, og som i det hele taget er optaget af gode råvarer. Man får dem jo aldrig til at æde den fugemassemad, der bliver spyttet ud fra landets storkøkkener. Og man får dem i øvrigt heller aldrig til at acceptere den måde, der nogle gange bliver talt ned til de ældre i sundhedsvæsenet. Når denne generation dukker op hos lægen, har den jo allerede undersøgt symptomer og mulige diagnoser på internettet. Så der venter det offentlige en ordentlig opsang, spår Christine Feldthaus. Socialrådgiver og sundhedskonsulent i Ældresagen, Käte Larsen, er helt enig: - Samfundet bliver nødt til at geare sig til mødet med en helt anden slags generation af ældre. Både når det gælder service og måden at kommunikere på. Vi står med nogle meget mere kompetente ældre, og den udvikling må samfundet vænne sig til og leve med. Men det er jo kun positivt, at de ældre ikke længere lader sig afvise, siger hun. En hjælpende hånd Gode forbrugere i det private. Men krævende brugere i det offentlige. Og det endda i en tid, hvor alle fremskrivninger spår mange ældre og færre hænder til at tage hånd om dem. Mon ikke der er en politiker eller to, der i sit stille sind genopliver det udskældte begreb “ældrebyrde”. For det er da tungt at skulle forsøge at sikre ordentlige forhold for et stigende antal ældre - og hvis man så endda får skæld ud af dem, man vil hjælpe. Men mens det nok er for sent at opdrage de ældre til at være mindre krævende, så mener nogle, at det faktisk slet ikke er så umuligt at skifte byrde ud med bidrag. Når man er i plus, både når det gælder økonomi, helbred og drømme, så er der som regel også overskud. - Mange evner jo stadigvæk at bidrage til samfundets opretholdelse. De passer deres syge børnebørn, de passer deres egne forældre og så har de ved Gud også frivilligt arbejde ved siden af. Mange har jo masser af ressourcer, og de vil faktisk gerne dele ud af dem, siger socialrådgiver og sundhedskonsulent i Ældresagen, Käte Larsen. Men skal politikerne have held med at forvandle en “ældrebyrde” til et “ældrebidrag”, så kræver det kreative, fleksible muligheder. Nogen vil måske gerne arbejde 15 timer om ugen, selvom de reelt har nået pensionsalderen. Men hvis reglerne bliver for besværlige, så finder de på noget andet og drager for eksempel til Frankrig og plukker druer. - De vil jo gerne bidrage, men det skal ske på egne betingelser. Og de vil i hvert fald ikke bidrage, hvis de oplever, at der bliver lavet benspænd for dem, siger livsstilsekspert, Christine Feldthaus og konkluderer: - Vi lever i individets tidsalder. Det gælder også de ældre. Og det betyder, at vi skal til at forstå, at datoen på dåbsattesten ikke er lig med alderen inde i hovedet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...