Tyverier

Tredje dom i år for biltyveri

MANI:En 28-årig mand fra Halvrimmen er ved retten i Fjerritslev idømt 20 dages ubetinget fængsel og en bøde på 5.000 kroner for for blandt andet brugstyveri af biler. Han var tiltalt for sammen med en kammerat at have stjålet en bil i Dronninglund. På vej til Brønderslev blev de stoppet af politiet, som kunne konstatere, at tiltalte kørte uden kørekort i en stjålet bil. I juni blev han idømt fem måneders fængsel og i starten af denne måned fik han en dom på tre måneders fængsel. Begge domme for brugstyveri af biler, så han mangler nu at afsone tre domme.