Tredje mand sigtet for voldtægt af 25-årig
Politiet har anholdt og sigtet endnu en formodet gerningsmand til en voldtægt i Hjørring
Opdateret kl. 18:36
HJØRRING: Nordjyllands Politi har mandag anholdt endnu en mand, der nu er sigtet for - sammen med to andre mænd - at have voldtaget en 25-årig kvinde i Hjørring natten til søndag.
Det oplyser politikommissær, Peter Skovbak.
Søndag blev to andre mænd på henholdsvis 21 og 27 år varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør for lukkede døre. Siden har politiet ledt efter en mulig tredje gerningsmand, og mandag blev en 27-årig mand så anholdt.
Han bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.
Voldtaget efter fest
Peter Skovbak ønsker ikke at komme ind på de nærmere omstændigheder omkring sigtelsen, men oplyser, at de tre mænd er sigtet for fuldbyrdet voldtægt af den 25-årige kvinde på en adresse i Hjørring.
Voldtægten skulle angiveligt være sket i forbindelse med en privat sammenkomst.
Både kvinde og de tre sigtede mænd har udenlandsk baggrund. De kendte ikke hinanden i forvejen, men færdes i de samme kredse.
De to mænd, der blev varetægtsfængslet søndag, nægter sig begge skyldige og kærede kendelsen til landsretten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.