Tredje sejr i træk til ØBI-damer

Ø. BRØNDERSLEV:Med den tredje sejr i træk, bevæger Ø. Brønderslev Idrætsforenings damer i serie 1 håndbold sig langsomt op i rækken efter at havde tabt de første tre. Denne uges udekamp mod Bindslev-Tversted blev vundet 25-21 efter en halvlegsføring på 13-9. ØBI var efter et kvarter i front med 7-1, men otte minutter ind i 2. halvleg var holdet bagud med et. Det lykkedes dog at få stabiliseret holdet og vendt kampen påny. Udover at det var en holdpræstation der bar sejren i hus blev Julie Drustrup og Helene Hundrup fremhævet. Julie Drustrup spillede flot i angrebet, mens Helene Hundrup var den spiller, der bandt forsvaret sammen. Og så lykkedes det endelig holdet at få gang i kontraspillet og scoret en del mål på den konto. ØBI's målscorere var: Helle Rømer syv, Julie Drustrup seks, Katrine Filholm, Helene Hundrup og Sanne Højholt hver tre, Hanne Mathiasen to, mens Karoline Jensen scorede et mål. [Højre 10M] obj