Tredjeplads til Vadum

Nøvling 20. marts 2003 07:00
JYLLANDSSERIEN, HERRER, KREDS 1 Vadum IF-Aalborg KFUM 2 25-19 (9-9) Flest mål for Vadum IF: Søren Mathiasen 6, Tom Leth 6, Michael Linneberg 5. VADUM: Begge mandskaber var indstillet på, at kampen blot skulle overståes. Hverken Vadum eller KFUM'erne kunne nå noget. Dog fik de afgjort placeringsrækkefølgen. Vadum ender som puljens nummer tre med 22 point og Aalborg KFUM's andethold som nummer fire med 20. Det var tydeligt, at holdene ikke havde noget på spil. Vadum-træner Michael Salomonsen, der fra næste sæson skal stå i spidsen for Nøvling IF's jyllandsserie-herrer, mener, at der er mange grunde til at hans hold var bedre på dagen. - Op til pausen fulgtes vi pænt. Ved hjælp af gode angreb og gode opdækninger kom vi foran med tre, men blev indhentet. Efter pausen rykkede vi frem og kom på ny foran med tre mål. Da KFUM'erne fik stadigt sværere ved at score, var seksmåls-sejren kun en formsag, refererer Michael Salomonsen. brula
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...