Trekanten har fået vagtmand

AALBORG:Aktivitetshuset Trekanten i Aalborg Øst var i sidste uge udsat for røveri mod en medarbejder i cafeen, og derfor er der nu hyret en vagtmand i aftentimerne. - Vi har hyret en vagtmand for vores egen arbejdsglædes skyld, så det ikke skal ske igen, siger informationsmedarbejder Frederik Alken fra Trekanten. Vagtmanden er en midlertidig gardering, og aktivitetshuset betaler selv udgifterne til den ekstra sikkerhed. Røveriet mod Trekantens cafe er det tredje i bydelen i løbet af en uge. Samme aften som caferøveriet blev en kvinde på en handicapscooter i Rebildparken tvunget til at udlevere sin taske. Tirsdag aften var den så gal igen, da spillehallen Silverado på Saltumvej blev udsat for røveri.