Ulsted

Trenden er sat

Østvendsyssels Vævekreds har fået ny vævestue

ASLUND:Væveglæden er så stor, at ventelisten i Østvendsyssels Vævekreds bugner. Så derfor måtte der skaffes en ekstra vævestue i kredsen, og den ligger på Stribenvej 42, nord for Aslundskoven. Her er ti væveglade piger nu igang med bl.a. gulvløbere, viskestykker, bomulds-halstørklæder, babyplaid, dækkeservietter og duge. Gruppen består af både begyndere og hærdede vævere, så ingen behøver at give fortabt, når trenden skal sættes op. Vævestuen startede i august, og pigerne vil nu efter måneders slid vise herligehederne frem. Derfor inviteres til åbent hus lørdag 5. februar, hvor væverne på denne dag vil vise, hvordan det gamle håndværk praktiseres. Det er en tålmodig proces at væve, men så får man også unika-tekstiler, der ikke kan købes andre steder. Vævestuen "Striben" er en del af Østvendsyssels Vævekreds. Vævekredsen har desuden en vævestue på Ulsted Kærvej 15. Da pigerne i "Striben" flyttede ind i et tomt hus, var alle rundt på lofter og gemmer for at skaffe inventar, som stole, lamper og service. Vævestuen "Striben" starter også et vævekursus for begyndere, hvor den har fået vævelærer, Winnie Poulsen, til at undervise lørdag 5. marts. Der er 58 medlemmer i Østvendsyssels Vævekreds.

Forsiden