Trendy mormorting

I dag skal vi signalere tid, og det gør vi bl.a. ved selv at lave maden helt fra bunden og ved at strikke og sy vores eget tøj. Præcis de ting, som man lærer på Marthaskolen, og dét forklarer den store søgning til skolen i år, mener leder

Efterhånden som mange danskere har fået flere penge mellem hænderne, er det ikke længere fint nok at få mad udefra, når vi har gæster. I stedet skal vi selv lave maden. Helt fra bunden. For derved at signalere, at vi har råd. Til at investere i tid. Den tendens forklarer, hvorfor Marthaskolen i Aalborg syd for fjorden i år har oplevet den største vækst i mange år. Det mener i hvert fald Marianne Eriksen, der har titel af kontaktperson, men fungerer som daglig leder af Marthaskolen og oprindeligt er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Godt 60 nye elever er tilmeldt i år, og dermed er antallet af nye elever næsten dobbelt så stort, som det har været i en årrække. Med de nye elever er skolen oppe på at have godt 130, og det er mange målt i forhold til, at elevtallet har ligget nogenlunde stabilt omkring de 100 i mange år, men også har været under den magiske grænse, fortæller Marianne Eriksen, der føler sig overbevist om, at udviklingen også de kommende år vil gå i retning af flere elever. - Forældre i dag ønsker, at deres børn skiller sig ud fra mængden. De giver deres børn helt specielle navne. Fornavne som efternavne og de ønsker for børnene, at de vokser op som unikke. Og i dag skiller man sig ikke længere ud ved at gå i mærkevarer, for det har det store flertal fået råd til, men derimod ved at vise, at man har tid. Og det viser man for eksempel ved at strikke. Der findes jo ligefrem kurser i "Strik din egen hue"! Men man viser det også ved at servere mad, som man selv har lavet helt fra bunden. Og ved selv at sy sine ting. Og det er jo præcist de gamle dyder, eller mormorting, som Marthaskolen står for og lærer børnene og de unge. Mad i fokus Marianne Eriksen tror ikke, at de unge selv er bevidste om situationen. - Men forældrene er. Og jeg tror, at de skubber på for at få børnene herind. Nogle gør det måske også i håb om at få nogle sunde kostvaner sneget ind ad bagvejen, mener Marianne Eriksen. Mad er jo for alvor kommet i fokus. På tv, i aviserne, ja, i alle medier. Så der er efterhånden ikke den forældre, som ikke kender til værdien af sund mad og af sunde madpakker. Men mange orker ikke selv at tage kampen op med den kræsne og vrangvillige teenager og føler måske heller ikke, at der er tid til at inddrage datteren eller sønnen i den daglige madlavning. Mange oplever, tror jeg, at der er så meget andet, der også er vigtigt. Som at holde børnene fra alkohol i hvert fald til en vis alder. Og fra stoffer. Uanset bevæggrundene er det ikke nogen dårlig idé at sende børnene ind på Marthaskolen. Lyder det ikke overraskende fra Marianne Eriksen. - Jeg oplever gang på gang børn sige, at det og det kan de ikke lide. Men når de så spiser den mad, de selv har brugt tid på at lave sammen med en række andre, sker det ofte, at den røde peber, de ikke kunne lide, alligevel ryger ned. Nok så vigtigt er det dog, mener Marianne Eriksen, at de unge, der har gået på Marthaskolen, er godt rustede, når de flytter hjemmefra. - De har lært at lave sund mad. Nem mad og billig mad. Ja, de har ikke bare lært at lave mad. De har også lært om sundhed, om førstehjælp og de har lært at designe og sy t-shirt, nederdel, og hvad de ellers lyster. Mormorting er in En række færdigheder bliver de eksamineret i - sådan som Marthaeleverne er blevet siden Ingeborg Windelev åbnede den første Marthaskole i Århus i 1936. I den hensigt at give de unge piger, der var i hus, en ordentlig baggrund. Marthaskolen, som Marianne Eriksen repræsenterer, er i Ungdomsskolens regi og holder til i Enggårdsgade i Kærby. Her kører den som et tre-årstilbud en eftermiddag om ugen, hvorimod skolen nord for fjorden kører som et to-årstilbud to eftermiddage om ugen. - Der er altså forskel på, hvordan skolerne kører, lige som indholdet i faget sundhedslære kan svinge efter deltagernes interesser. Nogle er så sportsinteresserede, at vi fordyber os i at bruge vores kroppe. Andre er måske barnepiger i fritiden og ønsker at fordybe sig i nogle helt andre ting. Og det er der plads til i dag. - Vi er nødt til at følge med. Vi er jo også nødt til at lave mindre fedtfattig mad i dag, end man gjorde en gang på grund af vores lave aktivitetsniveau - men grundlæggende kører Marthaskolen, som den altid har gjort. Med vægt på basale færdigheder, fastslår Marianne Eriksen, der ikke er det mindste ked af, at tendensen går i retning af de såkaldte mormorting. - Det kunne være fedt at få en Marthaskole som i gamle dage. En skole med så mange elever, at det summer af hektisk aktivitet. Men mest af alt fordi det giver eleverne en masse. At kunne de ting, som skolen lærer dem.