Trenskow på nok en tur med Jesus

Aalborgskuespilleren Ebbe Trenskow tager nu på endnu en turné med en af sine personlige succeser, en-mands-forestillingen "Jesus, min søn", som han spillede første gang på Aalborg Teater 25. november år 2000. Siden har han spillet i 30 kirker landet over i Turné Teatrets regi, og når denne turne er slut 22. april 2006 kommer antallet af opførelser i kirker op på 50. - Jeg tager den op igen efter flere henvendelser fra menighedsråd og præster, siger skuespilleren, der også har udgivet "Jesus, min søn" på dvd og vhs.