Trepoint hjemme to minutter før tid

Vikingerne i Als var ikke uheldige, da de lørdag eftermiddag på Als stadion hentede alle tre point mod puljens nummer tre, Terndrup IF.

Fodbold 2. september 2007 21:43

Sejren kom i hus et par minutter før dommeren fløjtede af. Mads Gade blev spillet fri midt for mål og scorede til 2-1. Hjemmeholdet bragte sig foran, da der manglede ti minutter af første halvleg. Halvt med ryggen til headede Martin Roland en aflevering fra Stig Holt i nettet. Med et lille kvarter tilbage blev gæsterne tilkendt et straffespark og fik udlignet. Efterfølgende tydede meget på, at vikingerne for første gang i syv kampe i træk skulle forlade et fodboldstadion uden maksimum point, lige indtil Gade slap fri. Med sejren over netop Terndrup har Viking sikret sig et solidt opryknings-forspring på 13 point.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...