Triathlet tog hæderen
Pernille Bergmann fra Aalborg Triathlon Klub modtog lørdag årets Nordjyske Idrætspris.

Det var en dybt bevæget Pernille Bergmann fra Aalborg Triathlon Klub, der lørdag eftermiddag kunne lade sig hylde, da NORDJYSKE Medier og Spar Nord Bank i fælleskab uddelte årets Nordjyske Idrætspris. Foto: Michael Koch
Det var en dybt bevæget triathlet, der lørdag eftermiddag kunne lade sig hylde, da NORDJYSKE Medier og Spar Nord Bank i fælleskab uddelte årets Nordjyske Idrætspris. I 1999 sad Pernille Bergmann i kørestol, men hun kæmpede sig tilbage til livet og et bedre helbred, da hun opdagede triathlonsporten. I dag er hun en samlende figur i Aalborg Triathlon Klub, og har også selv genneført en ironman. Pernille Bergmann får sammen med prisen en check på 100.000 kr. De øvrige nominerede var den 79-årige badmintonleder fra Langholt, Karl Nielsen samt Hadsund Roklub. Årets Nordjyske Sportsnavn blev også kåret lørdag eftermiddag ved ceremonien i Stadionhal 2. Den gik ikke ufortjent til AaB's danske mestre i fodbold. Frederikshavn White Hawks sølvvindere i ishockey samt cykelrytteren Michael Færch Kristensen var også nominerede. Ved showet var der optrædender fra X-faktor-deltagerne Basim og VocaLoca - ligesom den kommende træner i AaB Håndbold, Peter Bredsdorff Larsen, holdt festtalen.