Triatlon - kun for kvinder

Aalborg 2. september 2002 08:00

SKALBORG: Håbet er 100 kvindelige deltagere, når Aalborg Triathlon Klub søndag 8. september for tredje gang byder til Kvinde-Tri ved Sofiendal Svømmehal. Sidste år deltog omkring 70 kvinder, og stævnet fik så godt et forløb, at klubben tror på fortsat vækst. Især mange kvinder i aldersklassen 30-50 tager udfordringen op. Konkurrencen bliver på en tiendedel jernmand, det vil sige 200 meter svømming, 20 kilometer cykling og fire kilometer løb. Klubben har sat postmandskab ud på cykel- og løberuterne, ligesom Hjemmeværnet assisterer på de mest trafikerede steder. Det er muligt at deltage både individuelt og som hold.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...