Tribini-pris til Matthesen

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

BAKKENS PRIS: Anders "Anden" Matthesen, der netop nu er aktuel med filmen ’Sorte Kugler’, fik mandag overrakt Bakkens Tribini-pris 2009. - Der er mange ligheder mellem dig og Bakkens navnkundige professor Tribini. Ikke mindst når det gælder din kærlighed til ord og evnen til at sætte dem sammen på en pudsig og finurlig måde, sagde Dyrehavsbakkens direktør, Nils-Erik Winther, da han overrakte Tribini-prisen 2009 til Anders Matthesen, 33 år. - Du er en humørspreder, som udviser original kreativitet i dit virke med et godt øje for de skøre og skæve vinkler, og som dermed tilfører underholdningsgenren forfriskende nyt, sagde Nils-Erik Winther.