Tricantare i Horne Kirke

Horne 21. september 2002 08:00

HORNE: Sopranen Pernille Bach med sang, Susanne Svenstrup på violin og Jens Fredborg bag orgel og klaver. Det er Tricantare. Søndag aften er trioen samlet i Horne Kirke, hvor der er musikgudstjeneste. Hver for sig er de medvirkende dygtige og selvstændige musikere, der i Tricantare smelter sammen i en usædvanlig organisk helhed. Tricantare er kendt for en stor indlevelse og grundighed i indstuderingen, og det giver et smukt og udtryksfuldt resultat. I forbindelse med musikgudstjenesten er der fællessalmer, og så bliver aftenens program i øvrigt satser fra Jens Fredborgs egne kompositioner: "Skabelsen", "Se, jeg gør alting nyt", Kærlighedens højsang", "Via Dolorosa" samt "Og det skete i de dage". Det var med de værker Jens Fredborg fik sit gennembrud som komponist. Der er fri entré til musikgudstjenesten, som er tilrettelagt af Horne Menighedsråd i samarbejde med Ove Horshauge. Holm

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...