Tricktyveri

Tricktyv fik flødeboller

Ældre kvinde tilbød søde sager til mulig tricktyv

En mulig tricktyv fik ingen penge, men i stedet to flødeboller.Arkivfoto
En mulig tricktyv fik ingen penge, men i stedet to flødeboller.Arkivfoto

Opdateret 24. januar 2019 kl. 08:48

THISTED: En 86-årig kvinde bosat i Havnestræde blev udsat for forsøg på tricktyveri mandag ved 15-tiden. Det oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

En mand bankede på hendes dør og forklarede, at han kom fra varmeforsyningen for at tjekke, om der var fugt i boligen.

Efter at have tjekket på badeværelset, at alt var i orden, fortalte manden den 86-årige, at hun skulle have 400 kr. tilbage og spurgte samtidig, om hun kunne give penge tilbage på en 500 kroners seddel.

Det kunne hun ikke, men fik så besked på, at pengene ville blive sat ind på hendes konto.

- I stedet tilbød hun ham to flødeboller, som han tog med sig, siger Jørgen Jensen.

Manden beskrives som midt i 30’erne og med udenlandsk udseende. Han talte dansk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden