Tricktyv på spil igen

Tyverier 25. september 2002 08:00

SÆBY: I lørdagsavisen kunne Nordjyske fortælle om en tricktyv, der forsøgte at stjæle en tegnebog hos et ældre ægtepar i Algade. Tyven blev lukket ind under påskud af, at han ville låne en telefon. Mens kvinden i huset gik hen efter telefonbogen forsøgte tyven at stjæle en tegnebog i husets entre, hvilket mislykkedes. Tage Sørensen fra Sæby Politi oplyser imidlertid, at tricktyven har været på spil to gange efter ovennævne episode - også i Algade. Beboerne har dog i begge tilfælde haft mistanke, for manden blev overvåget konstant, mens kan opholdte sig i huset. Tage Sørensen oplyser, at politiet således har kendskab til tre tilfælde af forsøg på tyveri, men Sæby Politi hører gerne nærmere, hvis der har været flere tilfælde. Manden beskrives som en cirka 30-årig dansker, der er omkring 180 centimeter høj. Hans hår er mellemblond, kortklippet og pjusket.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...