Morsø

Tricktyve stjal hævekort

Det stjålne kort blev brugt steder på Mors

Tricktyve var i går på spil flere steder på Mors, oplyser politiet. Arkivfoto

Tricktyve var i går på spil flere steder på Mors, oplyser politiet. Arkivfoto

MORS:Tricktyve hævede i går i alt 9.700 kroner på et stjålet hævekort i pengeautomater og ved dankort-terminaler på Mors. Det stjålne kort blev brugt i en automat i Øster Jølby samt i Netto, Fakta, Løvbjerg og hos Guldbageren i Nykøbing.

Hævekortet tilhørte en 58-årig kvinde fra Thisted, der i går ved 16-tiden blev kontaktet en engelsktalende mand på parkeringspladsen ved Lidl i Thisted. Tricktyven, der distraherede kvinden, beskrives som nordeuropæisk af udseende, 50-55 år, cirka 170 cm høj, almindelig af bygning og engelsktalende.

Politiet vil nu gennemse videoovervågning på stederne, hvor pengene blev hævet, i håb om at indkredse tricktyvene.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.