Tyveri

Tricktyverier mod ældre kvinder

To kvinder på 90 og 93 år fra Thy og Mors blev frastjålet smykker af udenlandsk kvinde

To ældre kvinder udsat for tricktyve fredag i Thy og på Mors.Arkivfoto

To ældre kvinder udsat for tricktyve fredag i Thy og på Mors.Arkivfoto

THY-MORS:Fredag blev to ældre kvinder i henholdsvis Koldby i Thy og Erslev på Mors udsat for tricktyveri begået af to udenlandske kvinder.

Midt- og Vestjyllands Politi fik anmeldelsen fredag eftermiddag, men har nu valgt at fortælle om tyverierne og udsende et signalement af de personer, som vurderes til at stå bag begge tyverier.

Det ene skete fredag klokken 11.15 på Frode Jakobsens Vej i Erslev på Mors, hvor en udenlandsk kvinde inviterede sig indenfor og gave en 93-årig kvinde håndmassage.

I mellemtiden blev der stjålet omkring 700 kroner i kontanter fra den 93-åriges soveværelse.

En halv time senere blev en 90-årig kvinde på Solsikkevej i Koldby i Thy frastjålet smykker ved en lignende metode.

En udenlandsk kvinde holdt den 90-årige hen mens en anden stjal smykker for 20.000 kroner fra kvindens soveværelse.

Begge de ældre kvinder har dårligt syn, men den udenlandske kvinde beskrives som kraftig af bygning og var ikke dansktalende.

I forbindelse med tyveriet på Mors så et vidne en yngre udenlandsk mand gå rundt i området samtidigt med tyveriet.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst