Trigon: Vi arbejder videre
Planerne om et badeland på "lille Skagen" er ikke opgivet, selv om kommunen har trukket sig

Karl-Erik Slynge: - Kan vi finde en driftspartner, arbejder vi videre med planerne om en svømmehal på Hedebogrunden. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering
SKAGEN:SKAGEN: Entreprenørselskabet Trigon har ikke opgivet planerne om at bygge et badeland på Hedeboskolens grund, selv om kommunen ikke vil være med.
- Nu afventer vi, at lokalplanen bliver vedtaget i starten af det nye år, men alt er fortsat i spil. Vi udelukker ikke noget. Vi er klar til at bygge husene i "Lille Skagen", og kan vi finde en partner, der vil være med til at drive centeret med svømmehal og badeland, er vi klar til det.
Det siger Trigon-direktør Karl-Erik Slynge dagen derpå.
Belært af det tumultariske forløb tager Trigon dog ét skridt ad gangen.
- Nu må vi se, om der kommer nogle klager, som kommunen vil tage hensyn til. Det ved man jo aldrig, men for os er alt fortsat i spil, siger Karl-Erik Slynge.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.