Fodbold

Trillingsgaard og AaB spiller sammen

To af Aalborgs største underholdningsindustrier

Byens lige nu mest populære entertainer - Siyabonga Nomvethe. Fremover kan nordjysk erhvervsliv profilere sig både i den sportslige og den kulturelle verden. Arkivfoto

Byens lige nu mest populære entertainer - Siyabonga Nomvethe. Fremover kan nordjysk erhvervsliv profilere sig både i den sportslige og den kulturelle verden. Arkivfoto

AALBORG:AaB ligger p.t. i toppen af Superligaen, og hvis man spørger Ernst Trillingsgaard, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, er det også i den ende man skal finde AKKC inden for kulturelle oplevelser. I det lys har de to underholdningsindustrier besluttet sig for at indgå i et tættere samarbejde, der går under navnet Kulturligaen. Den henvender sig til det nordjyske erhvervsliv, der med et sponsorat i Kulturligaen får mulighed for at profilere sig både i den sportslige og kulturelle verden. - Aalborg Kongres & Kultur Center glæder sig meget over det tættere samarbejde med AaB, som denne aktivitet er et udtryk for. Vi har jo i forvejen arbejdet sammen om for eksempel Beyoncé-koncerten, siger Ernst Trillingsgaard. I AaB er man tilsvarende glade for udvidelsen af samarbejdet. - På den led forener vi to særdeles stærke brands og skaber dermed en platform, der kan tilbyde endnu flere og spændende oplevelser til Nordjyllands erhvervsliv, siger AaB¿s bestyrelsesformand Per Søndergaard. Samarbejde forsøgt før De to underholdningsindustrier har også tidligere forsøgt et samarbejde vedrørende koncerter på Aalborg Stadion, men det løb ud i sandet. Ernst Trillingsgaard ser dog flere muligheder med den nye doublekonstellation krydret med en velkendt mixeddoublepartner. - Jeg tror stadig ikke på, at vi får lavet koncerter på stadion, men vi har flere muligheder med Mølleparken, Gigantium, Skovdalen og i yderste konsekvens Trekanten ude ved det militære område. Men første step er at lave et sponsorsamarbejde og derefter koncerter gennem et triumvirat af AaB, Skråen og os, siger Ernst Trillingsgaard.