Trine Gregorius til Rørbæk

TV-journalisten indleder række af caféaftener med LOF og centret som værter

RØRBÆK:LOF Nørager er nu klar med efterårets tilbud til kursister, og som en nyskabelse vil der også io samarbejd eme dkursusvirksomheden Rørbæk Centret blive arrangeret månedlige caféaftener på centret med spændende foredrag, forfatteraftener, vinkendskab, musikarrangementer og kreative udfoldelser. - Det er vores regionskonsulent Dorthe Lykke Olesen, der med kontorbase på Rørbæk Centret er kommet med forslaget om at benytte de gode mødefaciliteter på stedet som ramme for vores ceféaftener i vintersæsonen. Reelt har vi jo heller ikke mulighed for at afvikle sådanne arrangementer andre steder i Nørager Kommune, fortæller Jane Sveistrup, leder af LOF Nørager. Rørbæk Centrets store møde- og kursuslokale har plads til mellem 120 og 130 mennesker, og de første tilmeldinger til LOF's caféarrangementer er allerede indløbet hos LOF og centret. Trine Gregorius Den populære journalist og TV-programvært Trine Gregorius indleder rækken af caféaftener med en debataften onsdag 24. september med titlen "Fra kylling til kælling". Her vil hun i sit oplæg give sit bud på, hvordan det enkelte menneske kan tage sig sammen og stå til ansvar for sit eget liv. Uanset at man som udgangspunkt er en lille mager provinspige med kunstige fortænder kan man godt få et spændende liv. - Afgørelsen ligger dog alene hos den enkelte, lyder hendes provokerende bud. Trine Gregorius er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og har arbejdet som politisk medarbejder på Radioavisen og været studievært på radioens P3. Derudover har hun været vært på en række TV-programmer - heriblandt "Rigets Tilstand" på TV2 og "Det Svageste Led" på DR-TV samt skrevet adskillige bøger og de seneste tre år undervist i medier og trænet en lang række erhvervsfolk og politikere i at optræde netop på TV. Musik af Beatles Rækken af månedlige caféaftener fortsætter onsdag 9. oktober, hvor Steffen Kjær vil fortæller om bjergbestigning af Mont Blanc og det at virkeliggøre sine inderste drømme. Søndag 9. november er der et musikalsk arrangement med historien om Beatles, og senere 18. november er der en inspiratiosnaften til julebinderi. Januarprogrammet er endnu ikke fastlagt af LOF og Rørbæk Centret, men torsdag 5. februar er der vinaften om bourgognevine med Harry Brix, udelukkende for kvinder. Tirsdag 9. marts er der caféaften med forfatter og socialrådgiver Hanne Reintoft omkring hendes bog Ravns føde, en historisk roman med udgangspunkt i Himmerland. Det nye tiltag med en række af caféaftener på Rørbæk Centret slutter torsdag 1. april, hvor interesserede får en introduktion til pileflet af Marianne Hansen. Tilmelding og billetsalg til de enkelte caféaftener kan ske ved henvendelse til Rørbæk Centret eller LOF Nørager.