Trine Pallesen i Alfa

Giver koncert i musikhuset sammen med Thomas Jaque

Trine Pallesen, hvis far Per Pallesen stammer fra Aars, kommer 6. februar på besøg i musikhuset Alfa i Aars, hvor hun giver koncert til akkompagnement af pianisten Thomas Jaque. Ved koncerten, der arrangeres af Vesthimmerlands Musikforening, vil Trine Pallesen bl. a. traktere med sange af Kai Normann Andersen, Poul Henningsen, Bent Fabricius, Tove Ditlevsen og Karen Jønson - og det er sange med titler som "Glemmer du", "Hvorfor er lykken så lunefuld", "Musens sang", "Man binder os på hund og mund" og "To Lys på et bord". Trine Pallesen afsluttede i 1995 sin uddannelse på teaterskolen ved Århus Teater, og har haft mange roller i tiden derefter. Hun har medvirket i "Spillemand på en tagryg", "Les Miserables" og så sent som i år spillede hun Musen i "Mød mig på Cassiopea". Men mest kendt er Trine Pallesen nok fra tv-serierne Strisser på Samsø og Rejseholdet.