Trio con Brio i Hjørring

Musik 1. februar 2005 05:00

HJØRRING: Der står dansk-koreansk klavertrio på programmet, når Hjørring Musikforening mandag 7. februar holder årets første klassiske koncert. Trioen, der kalder sig Trio Con Brio, består af Jens Elvekær og søstrene Soo-Lin Hong på violin og Soo-Kyung Hong på cello. De tre gik sammen og dannede trioen i Wien i 1999. Trioen har haft stor succes ved internationale konkurrencer, hvor de har vundet mange første og anden-priser. De har optrådt ved mange festivals og koncertsale i såvel Europa som Asien. Ved koncerten i Hjørring vil de spille "Sigøjnertrio" af Joseph Hayden og Klavertrio i es-dur op 70/2 af Ludwig von Beethoven. Endelig spiller de tre musikere Klavertrio i H-dur, opus 8 af Johannes Brahms. Koncerten finder sted på Vendsyssel Kunstmuseum på P. Nørkjærs Plads. Der er gratis adgang for musikforeningens medlemmer og børn under 14 år, mens ikke-medlemmer skal betale 75 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...