Aars

Trio spiller op

Søndag 21. marts spiller Trio Ondine op i Alfa - Vesthimemrlands Musikhus i Aars.

Trio Ondine, der blev dannet i København i 1999, er opkaldt efter første sats af Maurice Ravels klaverværk Gaspard de la Nuit (komp.1908). Trio Ondine har fra starten markeret sig som et af de mest efterspurgte og prisbelønnede ensembler på den europæiske kammermusikscene. Trioen fik sit gennembrud, da den vandt sin første konkurrence i Manchester i Broadwood International Piano-trio Competition (november 1999). Kort efter vandt Trio Ondine i 2000 DR’s Kammermusikkonkurrence og året efter The Parkhouse Award i London og First International Joseph Haydn Competition, hvor de også blev hædret med prisen for bedste Haydn-fortolkning. Flere 1. og 2. priser fulgte bl.a. ved ARD Kammermusikkonkurrence i München og Melbourne International Chamber Music Competition, ligesom ensemblets udadvendte spillestil er blevet belønnet med adskillige publikumspriser.