Trist og uinspireret

Idyllisk beliggende ved vandet på Gjøl, der er en perle. Specielt på en af årets første, meget flotte sommerdage. Gjøl Kro ligner også det, den er og skal. En kro lidt fra alfarvej. Stedet er vist nok kendt og anerkendt for sine ål. Og bestiller man bord på stedet, hvad der slet ikke er nødvendigt, spørges man forlods, om man skal have ål. Ikke fordi personalet selv skal fange dem. Der er ingen ål ved Gjøl. Og dem der serveres kommer fra Norge. Nok mere fordi, det er det, spisende gæster kommer for. Vi har valgt ikke at anmelde disse ål i denne omgang, da der også er andre retter på spisekortet. Måske var det en dårlig ide. Det er ikke stor kunst, der serveres på stedet. Det er trist, uinspireret mad. Efter devisen, at er der bare nok på tallerkenerne, glider der nok noget ned. Det meste af vores gik dog ud igen. Med det resultat, der tjener tjeneren til ære, at de trak den ene hovedret fra på regningen. Konceptet er traditionel dansk mad uden svinke-ærinder eller inspiration nogen steder fra andre end det danske landkøkken. Vi valgte en rejecocktail til forret og et stykke rugbrød med røget ål og røræg. Det sidste mente medspiseren vist var acceptabelt. Rejecocktailen havde den svaghed, at rejerne kom lige fra køleskabet, at Thousand Island dressing fra fabrik burde være forbudt. På plussiden talte, at det annoncerede hjemmebagte flutes faktisk var hjemmebagt og helt udmærket. Også at der i den cocktail var usædvanligt mange rejer og en hel pæn klat kaviar. Endelig, at salaten var hovedsalat og ikke den frygtelige Iceberg, der er nemmere at håndtere og derfor vold-bruges til alt for meget på alt for mange steder. Inden da havde vi bestilt en flaske rosévin. En spansk Baron Charcot. Et kompromis til en fiske-hovedret og en kød-ret. Fordi stedets interiør og et par andre småting, fra start indikerede, at vi nok ikke skulle sætte næsen op efter for meget nydelse eller tro, vi skulle hænge længe. Sådan blev virkeligheden også. Vin-udbuddet var lille, standardiseret og kedeligt. Vores rose kom fint afkølet. Dens oprindelse fortaber sig i det uvisse. En let sommer-drik uden dikkedarer. Lidt ligegyldig. Mad til køkkenet Tjeneren kom med vores hovedretter. Og allerede ved forretten havde det stødt mig voldsomt, at der på hans serveringsbakke lå et stykke at det skridsikre stof-noget man kan lægge i skuffer, så ting ikke glider. Så fyldt med pletter, at det mindst repræsenterede mange dages servering. Ikke godt, Gjøl Kro. Min medspiser havde valgt en fyldt rødspætte med tilbehør. Nogle ligegyldige grøntsager, som han beskrev som vandede og udkogte. Rødspætten godt branket i kanten, som havde den været tættere på en friture end på en stegepande med smør. Godt med rejer. Men ikke mere indbydende end at en trediedel af retten var nok. Deres anmelder havde, for at prøve noget helt andet end medspiseren, valgt en peberbøf med garniture og pommesfrites. Dem var der nok af. Men det var de kedelige tynde a la dem på burger-barer, der er formpressede af kartoffel-pulver. Og det er ikke menneskemad. Kødet var helt sort-branket på den ene side. Lignede noget, der havde været på panden adskillige gange. Af tilbehøret var nogle gulerodsskiver faktisk rigtigt gode. Sovsen var direkte væmmelig. Tyk så den næsten kunne serveres i skiver. Slet ikke en peber-sovs. Mere som var den til gammeldags oksesteg. Jeg gav op. Og meldte klart ud på tjenerens forespørgsel om, hvorvidt det var godt, at det kunne jeg ikke påstå. Her kom konduiten så omgående. Ingen mad, ingen regning. Desserterne var også i den meget traditionelle ende med forskellige is-anretninger, lagkage og kaffe med kringle. Vi sprang dem over. De øvrige retter stemte ingen forventninger. Og det var trods alt en smuk aften udenfor. Når boet skal gøres op efter en kort og ikke ret fin aften er det, at vi må anerkende stedets evne til ål. At der var flot mange rejer i den ene forret og en god salat. At brødet var udmærket, og at den røgede ål med røræg heller ikke stødte nogen. Med meget god vilje og stålsat tro på, at Gjøl Kro kan det med ål, kan stedet med sommermilde øjne lige snige sig op på to gafler. Hvor den ene gives som forsøg på opmuntring til at gøre det lidt bedre for dem, der vælger andet end ål. Specielt set i lyset af, at priserne på Gjøl Kro er en fin restaurant værdige. Hovedretterne kostede 165 og 170 kroner. De beløb giver ret til at forvente andet og mere end mestendels fyld på tallerkenerne. Den anonyme rosévin kostede 185 krober og forretterne hver 55 kroner. Gør det bedre Gjøl Kro. Gjøl Kro Fjordgade 18, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 98 277014. Åbent dagligt. Køkkenet lukker klokken 20.00