Trist punktum

"Michael"

MICHAEL JACKSON - får musikalsk set ikke det bedste eftermæle med "Michael"
Musik 20. december 2010 05:00

Ikke 100 procent håbløst - men på den anden side heller ikke vildt overbevisende. Og da slet ikke det brag af en afslutning, som man godt kunne have forventet, oven på en på mange måder højst bemærkelsesværdig karriere. Sådan er det - måske - sidste album med Michael Jackson, "Michael", der først og fremmest rummer mere af det, som millioner og atter millioner af Jackson-fans kloden rundt har oplevet mange gange. Altså: Mere lys, finsleben inderlighed som i "I Just Can't Stop Loving You" - her "Keep Your Head Up". Flere hårdtpumpede danserytmer som i "Beat It" - her (noget udvandet) i "Hollywood Tonight". Mere højstemt hymne-sang i stil med "Heal the World" - her "Best of Joy". Mere aggression og flere frustrationer som i "Scream" - her i "Monster". Og mere fræseguitar som i "Black Or White" - her "(I Can't Make It) Another Day". I det hele taget er der ikke ét eneste sted på "Michael", hvor hans publikum ikke har været før - det skulle da lige være i et besynderligt overvintret stykke 70'er-disco ved navn "Behind the Mask". Skulle det virkelig være Michael Jackson, der står bag dét nummer?! Tilbage efter "Michael" står meget lidt. En vis stille fryd over flere smukke detaljer i "(I Like) The Way You Love Me", der imidlertid for hvert lyt kommer til at fremtræde stadig mere skitseagtig og stillestående. Også tiende og sidste sang, den tyste "Much Too Soon", har - kortvarigt - noget over sig. Men for hver gang man lytter "Michael" igennem, kan man godt tage sig selv i at blive stadig dårligere til mode - fordi man bliver stadig mere i tvivl om, hvor stor indflydelse Michael Jackson egentlig har haft på de ti sange. Kan det tænkes, at han - ligesom i "(I Like) The Way You Love Me" - kun har nået at levere spredte, tilfældige stumper, som andre så har påtaget sig at stykke sammen? Og kan det være forklaringen på, at sangene virker så underligt flygtige? Det mest underlige - eller måske snarere forstemmende - er, at der over selve produktionen af flere sange hviler noget sært billigt, langt fra det plastiske eller stoflige lydbillede, der før har præget mange af Jacksons sange, selv når selve melodien har haltet. Nå, men strengt taget har pladeselskabet - og de folk, som det har hyret til at gøre "Michael" færdig - heller ikke lovet nogen noget, for til sidst står der i bookletten: "Album conceived and inspired by The King of Pop, Michael Jackson" - altså undfanget/udtænkt og inspireret af Jackson, men jo ikke nødvendigvis udført og færdiggjort, sådan som perfektionistisk pilne "King of Pop" kunne tænke sig det. I den perfekte verden var det den producer, der om nogen har været med til at mase Jackson frem i allerforreste række og i høj grad skabt hans - og verdens - største succes, "Thriller", altså Quincy Jones, der burde have haft overleveret stumperne for at videregive dem i den rette ånd. Nu står et undrende verdenspublikum tilbage med ti sært halvfærdige numre, hjulpet til verden af blandt andre de nærmest gennemført middelmådige Akon og 50 Cent. Og i lyset af, at "Michael" stinker langt væk af, at der skal vrides endnu flere dollar ud af småting og skitser og så godt som ingenting, er det næsten ikke til at bære, at et af numrene ("Breaking News") handler om forargelse over, hvordan Michael Jackson er blevet behandlet. Faktisk mangler "Michael" kun endnu et nummer, der ømmer sig over, hvor mange der står parat til at udnytte ham - så havde hykleriet været fuldendt. Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk Michael Jackson: "Michael" Sony Music

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...