EMNER

Tro bare på amerikanerne: Varm sommer venter

Amerikanske meteorologer forudser varm og tør sommer i Danmark

En varm sommer venter os. Arkivfoto: Per Kolind

En varm sommer venter os. Arkivfoto: Per Kolind

DANMARK:Lange dage ved stranden, isvafler, kølig hvidvin og bøffer på grillen. Hvis du drømmer om dansk sommer, når den er bedst, så får du ifølge amerikanske meteorologer opfyldt drømmen i år.

Ifølge Ekstra Bladet har flere danske, tyske og skandinaviske meteorologer allerede spået os en lun sommer med solskin.

Nu bakker flere udenlandske prognoser op om de forudsigelser.

Den amerikanske vejrtjeneste NOAA har studeret vejret i Europa i sommermånederne, og herfra forlyder det, at sommeren i Danmark i år bliver cirka en grad varmere end normalt - og samtidig skulle vi få tyve procent mindre regn i de tre sommermåneder.

- Jeg har ikke selv analyseret tallene fra NOAA. Men deres oplysninger ligger meget godt i tråd med de prognoser, vi så for en måneds tid siden. Her taler man også om en lidt varmere sommer. Så noget tyder da på, at vi godt kan gå en god sommer i møde, siger meteorolog Thomas Alsbirk fra vejret.dk til Ekstra Bladet.

Umiddelbart lyder en grad måske ikke af så meget, men lige netop den ene grad kan sikre en stabil sommervarme.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.