Børnepasning

Tro ikke de evige jammer-historier

Ritzau bragte to dage før jul en historie om, at priserne på SFO’er ville komme på himmelflugt i 2009.

Artiklen, som en lang række medier heriblandt TV2 straks viderebragte, fortalte ikke, at den angivne høje pris i de fleste tilfælde kun gjaldt, hvis forældre også ville have morgenpasning og feriepasning. Det er jo trods alt de færreste skolebørn, som har brug for pasning før klokken 8.00 om morgen, heldigvis. Jeg manede til besindelse. Nu kan jeg igen bevise, at jeg havde ret. Taksterne stiger ganske vist lidt mere end sidste år: 3,5 procent højere takster for 6-9 årige, men for de 10-13 årige kun 1,3 procent for heldagstaktster og et direkte fald på 4,3 procent for eftermiddagstakster. Året før lavede TV-Avisen en tilsvarende historie om stigende SFO-priser, som viste sig ikke at holde vand. Igen ringede de mig op uforberedt på en søndag, så ministeriet ikke skulle gennemskue det fejlagtige grundlag Det er mig ubegribeligt, at tv-stationer med såkaldt public-service-forpligtelser konsekvent jagter den gode (falske) historie frem for at gøre borgerne klogere på samfundet. Ofte er den rigtige historie meget mere spændende og lærerig end den ukritiske viderebringelse af, hvad organisationsinteressernes ensidige fremstillinger. I dette tilfælde er den interessante – og nye historie - at mange kommuner har valgt at dele prisen på SFO-pasning op, så forældrene kun betaler efter behov for eftermiddags- og morgenpasning. Det betyder, at rigtig mange forældre nu kan nøjes med at betale for pasning efter skoletid og dermed slipper billigere. Jeg anklager ikke medierne for at være kritiske. Jeg anklager dem for at være ukritiske, det vil sige ukritiske over for de organiserede særinteresser og deres informationsfolk, der altid kræver flere penge på samfundets bekostning. Der er aldrig nogen, der tilsvarende gør opmærksom på mindre behov, pengespild og ineffektivitet. Denne fundamentale skævhed i nyhedsformidlingen er den vigtigste årsag til, at vi har verdensrekord i skattetryk. En beklagelig bivirkning er, at de ukritiske eller falske jammer-historier gør det svært at vurdere, hvornår der faktisk er brug for øget opmærksomhed og hjælp. Når der råbes "ulven kommer" i tide og utide, så svækkes modtageligheden, når der virkelig er grund til bekymring.