Virksomhedsøkonomi

Tro på fremgang trods stort tab

HP Byg fik minus 13 millioner kroner før skat på bundlinjen

Henrik Petersen: - Vi vinder nu en større andel af udbud og konkurrencer.

Henrik Petersen: - Vi vinder nu en større andel af udbud og konkurrencer.

NORDJYLLAND:Entreprenørvirksomheden HP Byg med afdelinger i Harken og Aalborg kom ud af 2012 med et resultat før skat på minus 13 millioner kroner, men alligevel har ledelsen stor tro på fremtiden.

Sagen er, at man stadig lider under eftervirkningerne af en rekonstruktion af firmaet i 2011.

HP Byg har siden 1. november 2011 været ejet af KGH Holding, Grindsted A/S og Sobico ApS. I et ønske om at viske tavlen ren i forhold til den tidligere turbulente økonomiske situation har man bogført tilgodehavender med relation til selskaber under den tidligere ejer, HP Gruppen, på i alt 21 millioner kroner som tab.

Alligevel ser man som sagt lyst på fremtiden, hvilket også skyldes, at årsregnskabet viser et positivt driftsresultat på 6,7 millioner kroner.

Desuden har virksomheden, som beskæftiger 125 ansatte, øget både aktivitetsniveau, ordrebeholdning og indtjening. Desuden viser regnskabet et solidt økonomisk fundament med en egenkapital på 17 millioner kroner og en likvid beholdning på 28 millioner kroner.

Administrerende direktør Henrik Petersen fra HP Byg fremhæver desuden, at virksomheden ligger inde med en historisk høj ordrebeholdning på godt 200 millioner kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst