Graviditet

Troede det var maveinfluenza - fødte en søn

En amerikansk kvinde anede ikke hun var gravid med sit andet barn

En amerikansk kvinde troede, hun havde maveinfluenza - i virkeligheden var hun gravid. Arkivfoto
En amerikansk kvinde troede, hun havde maveinfluenza - i virkeligheden var hun gravid. Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:17

CONNECTICUT: En amerikansk kvinde er noget overrasket, efter hun i weekenden fødte sit barn nummer to - en velskabt søn.

Jennifer Scollin vågnede lørdag morgen med voldsomme mavesmerter, som hun i første omgang tilskrev omgangssyge.

Smerterne var dog så slemme, at hun både tilkaldte sin mand, der var på arbejde, og en ambulance.

Vidste det ikke

Kort efter ambulancen ankom, fødte kvinden en søn. Han kom til verden i parrets indkørsel.

- Jeg vidste, der var noget galt, men jeg vidste ikke, at jeg var gravid, fortæller Jennifer Scollin til Stamford Advocate.com.

Parret har i forvejen en fire år gammel datter, så det var ikke, fordi Jennifer Scollin ikke havde prøvet at være gravid.

- Jeg havde det fint indtil et par dage før fødslen, og jeg har haft menstruation hver måned indtil sidste måned, siger hun.

Nem fødsel

Selvom fødslen af sønnen kom som et chok for parret og deres omgivelser, kan Jennifer Scollin se tilbage på en nem graviditet - og fødsel.

- To pres, og han var ude, siger hun.

Jennifer Scollin blev efter fødslen indlagt et par dage med sin søn på Griffin Hospital i Derby, Connecticut, men nu er familien genforenet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden