EMNER

Trofast mod en kirke som hun ikke hører til

Anja Øster har 25 års jubilæum i den danske folkekirke. Selv tilhører hun et andet trossamfund.

Anja Øster har været trofast over for Hvornum Kirke, hvor hun har 25 års jubilæum. Selv tilhører hun ikke kirken. Foto: Grete Dahl

Anja Øster har været trofast over for Hvornum Kirke, hvor hun har 25 års jubilæum. Selv tilhører hun ikke kirken. Foto: Grete Dahl

Efter 25 års ansættelse ved Hvornum Kirke færdes Anja Øster hjemmevant i den lille middelalderkirkes hvælvede rum - selv om hun ikke hører hjemme der. Anja Øster var bare 17 år, da hun blev ansat som kirkesanger. Præsten havde en forventning om, at en så ung kvinde ikke ville blive længe i stillingen. Men hun har været trofast over for kirken - selv om den ikke er hendes. Hun er kendt som en god sanger, der med sin rolige og venlige optræden er vellidt i menigheden - selv om hun ikke er en del af den. Anja Øster tilhører et andet trossamfund. Hun er syvendedagsadventist - har været det siden barndommen, og går ugentligt til gudstjeneste i Adventistkirken i Randers. - Man kan også arbejde i Jyske Bank, uden at have aktier i den, siger Anja Øster om det forhold, at hun er tæt forbundet med en kirke, som ikke er hendes. Sådan som hun ser det, er der tale om to kristne trossamfund, som ligger op ad hinanden. Den afgørende forskel er, at lørdag er helligdag for syvendedagsadventister. - Men jeg arbejder også på lørdage, når der skal synges til bryllup eller begravelse. Det har jeg det fint med, fordi det er kirkelig handlinger, siger Anja Øster.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste