Trofast og berejst

Frans Rasmussen født 1944. Gift 1994 med Anne Margrethe Dahl, operasanger. Tidligere gift med Birthe Rasmussen, pianist. Og med Lise la Cour, balletdanser. Far og stedfar til Jacob, Lærke, Nilas, Ask, Mikkel og Christine. Er i dag selvstændig dirigent. Og docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Her uddannede han sig, fra han var 16 år. Og var ansat frem til 2004. Er uddannet pianist, hørelærepædagog og orkesterdirigent. Har været kapelmester ved Det Kgl. Teater og Den Jyske Opera. Har dirigeret samtlige danske orkestre. Har gæstedirigeret overalt i Europa og i Afrika, Nordamerika og Asien. Fra 2006 1. gæstedirigent for HCMC Ballet and Symphony Orchestra i Saigon, Vietnam. 1980-1985 også ansat på Det Kgl. Teater som Kgl. syngemester, Og fra 1994-2000 kunstnerisk leder af Den Kgl. Livgardes Musikkorps. Desuden kursuslærer. Har indspillet adskillige prisbelønnede cd'er. En lang række sammen med Canzonekoret, som han grundlagde i 1979. Siden 1997 formand for Dansk Kapelmesterforening. Var sidste år vært for DR2-serien "Mestermøder". Er i øjeblikket vært og dirigent i "Stemmer fra opgangen". Beboere i Urbanplanen, der er nabo til DRs nye koncerthus, oplæres i kor. Udsendelserne vises hver tirsdag på DR1. Søndag 1. februar skal koret give koncert i koncerthuset. De skal bl.a. synge Alexander Borodin (1833 - 1887)- Polovetserdanse. Og får hjælp fra DR Underholdningsorkestret. Samt de to kor: Lille MuKo og Kammerkoret Camerata.