Tropiske regnskyl i Vanløse

Naturvidenskab 12. august 2007 06:00

@Resul.l:VANLØSE IF - HOBRO IK afbrudt @Resul.ll:FODBOLD, 2. DIVISION VEST Af Flemming Olesen flemming.olesen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:VANLØSE: En bevæget dag, der vil gå over i historien, mente Hobro-træner Per Sørensen, da hans mandskab nok kom på banen i Vanløse, men blot for at spille et kvarter og derpå gå i bad og rejse hjem igen med uforrettet sag. - Vores bus gik i stykker på vej til Vanløse, så vi måtte ringe og have kampen udsat en time. Og det fik vi, siger Per Sørensen. - Vi ankommer så, i god tid til den ny kampstart, får varmet op, og kampen sættes i gang. - Men vi spiller kun et kvarters tid. Så begynder det at regne, og pludselig står det ned i stænger, og et kraftigt lyn- og tordenvejr følger med. - Dommeren beslutter at afbryde kampen, og spillerne går i læ, og matchen er vel afbrudt i et kvarter. Derpå mener kampens dommer, at der igen skal spilles fodbold - uagtet, at banen nu er oversvømmet og ikke egnet til at spille fodbold på. - Han siger, som han skal, at han ikke kan aflyse kampen på grund af vand på banen. Det er kun, hvis spillernes sikkerhed er i fare, han kan aflyse kampen, lyder det fra Hobro-træneren. - Men både vi og Vanløse-lederne er enige om, at det her, det går bare ikke. Det vil være helt tilfældigt, hvad der kommer ud af at spille under de forhold, så vi er sådan set enige om, at den her kamp, den skal ikke genoptages. Men så kommer løsningen fra anden side, for da dukker stadioninspektøren for Vanløse Idrætspark op og siger, at her skal der ikke spilles fodbold, for ellers vil banen lide ubodelig skade. Og så blev der ikke mere ud af den kamp. - Nu må vi se, hvad der nu kommer ud af det hele, siger Per Sørensen. Han forventer, at Dansk Boldspil-Union nu dikterer kampen spillet om på et senere tidspunkt. Fortrædelighederne var dog ikke ovre for Hobro, selv om man kunne gå tidligt i bad. - Nej, vi nåede faktisk at få to mand skadet i det kvarter, der blev spillet. Morten Lauritsen og Stefan Kinze humpede, så nu må vi hjem og finde ud af, hvor slemt, det står til med dem, sagde Per Sørensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...