EMNER

Tror du på engle?

Findes de? Hvordan ser de ud? Hvor bor de, og lever de evigt?

ARDEN:Tror er en personlig sag. Og lige meget, hvad vi tror på, er det rigtigt, for det er det fine ved tro. Det at der ikke er nogen, der ved. For så var det ikke længere tro. En kær julesang begynder med ordene: "Engle daler daler ned i skjul," og det var også overskriften for julestuen i Kulturhuset i Arden. Bagerst i lokalet flyder juletoner ud fra klaveret og hele salen er fyldt til bristepunktet med engle. Malede engle, engle i glas, filt engle, og engle i pap. Johanne Stenstrup på 12 år og hendes veninde Ann-Katrine Jakobsen på 13 år kommer hvert år og laver julepynt i genbrugsmaterialer. Også når der skal laves engle. - Jeg tror på Gud, men det er lidt svært at forklarer engle, siger Johanne Stenstrup og tænker sig lidt om, mens hun sætter guldglimmer fast på en papengel, der ligger på bordet foran hende. - De findes nok i vores bevidsthed, tror jeg. For mig er de store og lyse. Men de ser nok forskellige ud, alt efter hvilken forestilling man har om engle, forklarer Johanne Stenstrup. Ved siden af, er Ann-Katrine Jakobsen i gang med en papengel i flere lag. Hun sætter endnu et lag på, mens hun fortæller, at hun på en måde tror på engle. - For mig er engle store, flotte væsner med vinger af fjer. Jeg synes, at det er pænt med fjer, siger hun. Johanne Stenstrup er enig, men ved nærmere eftertanke mener hun ikke, at engle behøver være lyse. - Jeg tror, engle har den farve, man har brug for. De kan godt være grå, hvis man er trist. I hvert fald burde en personlig skytsengel skifte farve alt efter ens humør, Begge piger tror på, at vi alle har en personlig skysengel. De bor i os alle sammen Ann-Katrine Jakobsen tror ikke på, at der sidder engle på skyerne i Himmelen og kigger ned på os. Det lyder for usandsynligt. Hun tror på noget helt andet. - Jeg tror, at engle bor inde i en selv. Og så kommer de frem, når der er brug for det, forklarer Ann-Katrine. Hvad der så sker med englene, når vi mennesker dør, det har Johanne Stenstrup en mulig forklaring på. - Når vi dør, så følger vores skytsengel os op til Gud. Bagefter får englen en ny opgave af Gud, så den bliver skytsengel for en anden. Måske en, der ligner os selv, forklarer hun. - Men de lever evigt. For det ville være synd, hvis de døde, forsikrer hun. Ingen af pigerne har nogensinde set en engle, men Johanne Stenstrup mener godt, at det kan lade sig gøre. Hvis man er heldig. Engle har intet ansigt Bibliotekar Bente Andersen, fandt på at bandlyse nisserne for en gang skyld. Hun har tidligere været med til at arrangere julestue i Kulturhuset, og idéen til englene fandt hun i en bog. Et eller andet sted, tror Bente Andersen på engle. Skytsengle i hvert fald. - For mig er det en kvinde med vinger på, men uden ansigt.Hvis der kommer et ansigt på, så kommer det for meget til at minde om et menneske. Og det må det ikke. Engle skal være noget, jeg forestiller mig, fortæller Bente Andersen, om sin egen skytsengel. - Min skytsengel er en eller anden, der holder hånden over mig. Ikke på en religiøs måde, men mere som en rar fornemmelse i luften, fortæller Bente Andersen.