Tror ikke på DSB-konkurrent

Trafikforsker kalder det urealistisk at indsætte en konkurrent på togstrækningen Aalborg-København. Måske om fem-ti år, siger han. Rettet 28.12 kl. 15.16

Virksomhedsøkonomi 27. december 2010 17:00

Regeringen vil gerne give DSB konkurrence på hovedstrækningen Aalborg-København, for at sænke billetpriserne. Men det kommer ikke til at ske foreløbig. I hvert fald ikke, hvis man spørger trafikforsker Alex Landex fra Danmarks Tekniske Universitet. - Fordi vi har et gammelt signalsystem, så er det faktisk ikke muligt at køre mere end de tre tog i timen, der i dag kører mellem Hobro og Aalborg. Og dermed er det ikke realistisk at køre flere tog mellem København og Aalborg. Gamle sporskift Signalerne i hele Nordjylland er i dag ældgamle sammenlignet med resten af landet, hvor alt er computerstyret. Hver eneste signal skal nemlig som det er nu opereres manuelt ved, at der går en "mand ud og trykker på en knap", erfarer NORDJYSKE. Og så kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre at indføre mere end de tre tog, der kører nu, før om fem-ti år, hvor signalerne skiftes ud. Ringe kvalitet Et andet problem er, at der ikke kun i Nordjylland, men også i Københavnsområdet ganske enkelt ikke er plads til flere tog i timen. Og til slut skal to selskaber pludselig deles om de samme baner, hvilket kan skabe en del gener for forbrugeren. - Der er en risoko for, at kvaliteten bliver dårligere både for dem, der kører i dag og dem, der kommer. Der vil være tog, der ikke passer sammen, hvis man skal skifte, og der kan komme lange ventetider af flere grunde. Og jo flere konkurrenter der er, jo flere skal man koordinere med, hvis noget går galt, mener Alex Landex. DSB og Banedanmark kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig. DSB, fordi det er en politisk beslutning, og Banedanmark, som ønsker at vente til sagen er mere konkret.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...