EMNER

Troværdig?

"Giv Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad Kejserens er". Kloge ord, sagt for godt og vel 2000 år siden.

Men det er tvivlsomt, om ateister hos Enhedslisten i Danmark, som Per Clausen og Johanne Schmidt-Nielsen forstår dybden i disse vise ord. De jagter alt i dette land, der blot lugter af privat fortjeneste. I øvrigt meget forståeligt, når der i deres principprogram, som vel alle danske vælgere kender, står, "at målet er samfundets overtagelse af alle produktionsmidler, om nødvendigt med magt." Socialistisk Folkeparti med Villy Søvndal og Ole Sohn i spidsen har i dets principprogram samme mål. Dog har partiet undladt det med magt for at blive regeringsdueligt hos Margrethe Vestager (R)! Til gengæld har De Radikale leveret os en energiminister, Martin Lidegaard, tidligere direktør for den venstreorienterede tænketank Concito, som mener, at Danmarks vel eneste verdensomspændende og anerkendte firma, A.P.Møller-Mærsk, har snydt os danskere på vægten omkring Nordsøolien. Og det skal det bøde for, fortæller Per Clausen og Johanne Schmidt - alt mens Lidegaard godt kan se konsekvenserne! Heldigvis bliver han hvisket gode råd i ørerne af folk fra oppositionen, der siger, "at det vigtigste for Danmark er, at virksomheder kan stole på indgåede aftaler. Ellers får vi færre virksomheder, der vil investere i vort land." Kloge ord, nøjagtigt som for godt og vel 2000 år siden. Alt imens Clausen og Schmidt kæmper for arbejdspladser, Siger de!