Litteratur

Troværdige og brugbare rollemodeller

Unge har intet at bruge løftede pegefingre til, siger debutantforfatter fra Skagen

Anmelderne i de store, landsdækkende aviser gav fine karakterer, da de forleden anmeldte Sanne Munk Jensens debutbog, "Nærmest hinanden" - en ungdomsbog især for de 13-16-årige. Det er den 23-årige skagbo selvfølgelig glad for - men hun tager det med knusende ro. Hun har nemlig ville skrive en anderledes ungdomsroman, og det er bestemt lykkedes hende. - Mit mål har været at skrive en ungdomsroman, der ikke lignede de bøger, der var i omløb, da jeg selv var helt ung. Bogen måtte gerne være mere barsk end dem, jeg læste dengang. I de fleste ungdomsbøger dengang var der en klar tendens til at man romantiserede både temaet og sproget - det var faktisk sukret ind i ikke-realisme. Handlede altid meget om den meget søde pige - og sproget var tilsvarende finpudset. Faktisk stemte det overhovedet ikke overens med det sprog, der reelt blev talt. Og det var egentlig en skam, for det gav altid anledning til, at man skulle få dårlig samvittighed, når man læste - der var faktisk få af os, der var så søde, som man kunne læse om. Der var en tendens til enten at bruge skrækeksemplet om, hvor galt det kunne gå eller mønstereksemplet om, hvordan man virkelig burde være, siger Sanne Munk Jensen. Hun er ikke i tvivl om, hvad hun selv foretrak. Sukkersøde unge - Som modpol til hele denne Beverly Hills-bølge, der mest kom fra udlandet og rasede i firserne, og som jo slet ikke havde noget med virkelighedens unge at gøre, læste jeg i stedet Hanne-Vibeke Holst og Tine Bryld. Det var vigtigt at kunne identificere sig med noget. En ungdomsbog skal ikke bare give én dårlig samvittighed - det har man jo i forvejen nok af som ung. En god ungdomsbog skal sætte nogle ting på plads. Den må hellere være hardcore og barsk end blød - som ung føler man sig meget ved siden ad sig selv i meget af det, man gør. Derfor har man brug for et persongalleri, der er troværdigt og som man kan relatere sig til - og som ikke er så meget bedre end én selv. Brugbare rollemodeller - man skal ikke sidde tilbage med en dårlig fornemmelse og mærke den løftede pegefinger, siger Sanne Munk Jensen. Så hun skrev en ungdomsroman, der gik tæt på virkeligheden - med personer, man kan tro på - udstyret med egenskaber, man kan nikke genkendende til. Søde sommerplaner I "Nærmest hinanden" møder vi pigen Mille, der er forelsket i Jack - hun har en forholdsvis fremkommelig plan for sommeren: Hun vil være solbrændt, og så vil hun score Jack. Han forelsker sig imidlertid i Milles veninde, Kamma, og hun er ikke bedre, end at hun går med på spøgen. Så føler Mille sig totalt svigtet. I biffen, hvor Mille arbejder, finder hun en dag liget af en fyr, der også arbejdede dér engang. Mille går i chok og søger trøst hos David, der er helt vild med hende. Men det er en rigtig dum løsning, og dét, der lignede en fuldfed sommer, er pludselig en temmelig stor fiasko for Mille. Sanne Munk Jensen har bestræbt sig på at gøre bogens personer så "målfaste" som muligt. - Hovedpersonen er en lettere karrikeret udgave af som unge er flest - tonen ER barsk, det skal ikke være nogen hemmelighed - og det er måske også lidt overdrevent, men grundtonen har jeg ramt meget præcist. Tonen er nemlig barsk i virkeligheden, ligesom der er et meget højt tempo. Som ung formår man ikke at sætte sig ud over sin egen næsetip. Folkeskoleårene kan være rigtig barske. Man mopper hinanden på skift, men hvad skal man gøre - for at være med må man selv mobbe med. Hverken mobberne eller ofrene er glade for situationen. Man ligger under for kræfter, man ikke selv kan styre, siger Sanne Munk Jensen. Den barske ungdom Det lyder som en stor portion afmagt og ikke særlig megen ungdomslykke. - Der ér faktisk en stor portion afmagt i det - men man er ikke ulykkelig over, at det ér sådan. Sådan ér det bare. Da jeg var midt i det, føltes det ikke spor forfærdeligt - jeg havde det OK - men set i bagklogskabens lys var det faktisk ret barskt. Men sådan var det - til gengæld har jeg netop forsøgt at få det med i min bog - eksemplet i bogen skulle handle om, hvordan det virkelig føltes, hvordan det virkelig var - det skulle give læseren fornemmelsen af, at det er barskt at være ung i dag - og det synes jeg, er lykkedes meget godt, siger Sanne Munk Jensen. Hun har ikke nøjedes med gode anmeldelser - hun har også fået fine lektørudtalelser. - Det var en streng proces at være kreativ - det var ikke særligt hårdt , men det var fedt. Dér, hvor det rykker tænder ud, er hvor du skal genskrive og rette til. Da er du sådan set færdig med bogen - tror du. Det er du ikke. Jeg skrev først bogen og henvendte mig bagefter til et forlag, nemlig Carlsen. Bogen har ekstensivt taget to år - intensivt to gange et halvt år - og så har min veninde Charlotte Sund lavet omslaget, siger Sanne Munk Jensen. På trods af studierne ved Århus Universitet i litteraturhistorie og nordisk sprog og litteratur, har hun ikke tabt pusten. - Jeg vil gerne skrive flere bøger, jeg skal bare lige se, hvor denne bog lander henne. Jeg har allerede en idé til en ungdomsbog for et lidt ældre publikum - det skal være en bog med lidt mere dybde - mere vil jeg ikke afsløre nu, siger Sanne Munk Jensen.